Jeg udstiller i øjeblikket dette værk, bestående af tre objekter, som til forveksling ligner tøj, men ikke er det. Jeg har været fascineret af tanken om perfektion og hvordan vi konstant forsøger at skabe et perfekt liv for os selv. Mit værk tager sit udgangspunkt i ærmer og arme. Arme som det redskab, vi bruger, når vi skal bygge noget, hjælpe nogen, strikke en sweater eller skabe et perfekt liv. Objekterne forholder sig til arme på forskellige måder. De lange arme, som kan nå utrolig langt, men måske også kan fungere som en spændetrøje. De ærmer ( siddende i en ellers helt perfekt kjole) som er umulige at stikke armene ud af fordi der ingen åbning er til dem. Og armene som vender indad, ind i os selv.
Virkelig flotte værker
Og spændende med tanken bag dem 
Tak skal du have:)
Spændende – og gode tanker
Tak, dejligt at høre:)