Jeg har besluttet at holde på min skole. Jeg skal videre, kan jeg mærke. Min evige utålmodighed og længsel efter nye udfordringer presser sig på og jeg glæder mig. Til hvad ved jeg ikke endnu, jeg har bare brug for at flytte mig. Igen. Mine passioner og fremtidsdrømme er de samme, jeg skal bare finde en anden vej imod dem.

 

2 Responses to Never ending impatience

  1. Kære Maria. Uha, det er vist et stort skridt, og kan være svær at komme til sådan en beslutning, men alt godt til dig og Guds velsignelse med at finde det snæret skridt.
    KH Irma

    • Maria says:

      Hej Irma, tusind tak for opbakningen, det er virkelig dejligt! Jeg glæder mig rigtig meget til hvad jeg nu skal i gang med!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>