Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med at udforske kreative processer. Dette er en af mine favoritter i øjeblikket. At sy oveni ting og lade noget at de blive siddende og rive noget af det af igen.
Noget gange kræver glæden at man hopper. Ellers kan den være svær at fange.
Der må ske nogle ændringer. Så der kommer måske lidt rod her de næste dage. Jeg har brug for at opdatere bloggen lidt, da jeg har flyttet mig meget både personligt og stilmæssigt indenfor det sidste stykke tid.
Men bare rolig, der vil stadig være genbrug, tøj der vender forkert, skitser og en masse forskeligge hatte at finde herinde.
Pudsigt hvordan man kan eksistere mere, når man også er en spejling. Man er to, men er spejlingen virkelighed…
Jeg udstiller i øjeblikket dette værk, bestående af tre objekter, som til forveksling ligner tøj, men ikke er det. Jeg har været fascineret af tanken om perfektion og hvordan vi konstant forsøger at skabe et perfekt liv for os selv. Mit værk tager sit udgangspunkt i ærmer og arme. Arme som det redskab, vi bruger, når vi skal bygge noget, hjælpe nogen, strikke en sweater eller skabe et perfekt liv. Objekterne forholder sig til arme på forskellige måder. De lange arme, som kan nå utrolig langt, men måske også kan fungere som en spændetrøje. De ærmer ( siddende i en ellers helt perfekt kjole) som er umulige at stikke armene ud af fordi der ingen åbning er til dem. Og armene som vender indad, ind i os selv.
Jeg føler mig kikset, på den bedst tænkelige måder af alle tænkelige måder, man kan føle sig kikset, i disse sko. Købt på genbrug i går.
Jeg har besluttet at holde på min skole. Jeg skal videre, kan jeg mærke. Min evige utålmodighed og længsel efter nye udfordringer presser sig på og jeg glæder mig. Til hvad ved jeg ikke endnu, jeg har bare brug for at flytte mig. Igen. Mine passioner og fremtidsdrømme er de samme, jeg skal bare finde en anden vej imod dem.
